Xocolatl - firmagaver
Xocolatl elsker god chokolade
At kreere farverig og smagsfuld chokolade er en passion for alle hos Xocolatl.
Vi har stor respekt for råvarer, håndværket og tradition, men vi tør også at eksperimentere med smag, farve og form – altid uden at gå på kompromis med kvalitet.
Vi ønsker at tage et socialt ansvar og gøre en forskel for miljøet.
Selv om vi er en lille virksomhed, ønsker vi at tage et stort socialt ansvar. Lokalt, hvor vores butikker er, og internationalt for de chokoladefarmere, vi indkøber vores varer hos, samt for miljøet. Vi bruger kun chokolade, der lever op til bæredygtighedsprincipperne fra Cocoa Horizons, hvis mission er at sikre forbedrede levevilkår for chokoladefarmerne og gennem en bæredygtig, innovativ tilgang forbedre produktiviteten.
Hvis noget af vores chokolade i vores interne kvalitetskontrol ikke lever op til vores egne høje standarder for udformning og udtryk, benytter vi os blandt andet af ”Madspildsbokse” eller forsøder de lokale plejehjemsbeboere med lidt juleknas eller påskeæg.
Hos Xocolatl ønsker vi at være en stærk medspiller for det lokalmiljø, vi bor i. Vi tror på mangfoldighed blandt vores medarbejdere, og vi har menneskeligt overskud og plads til dem, der har brug for ekstra fleksibilitet på arbejdsmarkedet.